Friday night out (3. – 4. nov) – Rude Skov – kun for kvinder

Det er blevet vinter og vi skal prøve at sove ude under helt andre forhold, end det vi har gjort hen over den fantastiske sommer, som vi har haft.

Mørket har næsten allerede lagt sig over skoven, når vi mødes omkring bålet. Forhåbentlig oplever vi en klar himmel, hvor den aftagende fuldmåne fortsat lyser godt op på himlen.

Når alle er fremme, starter vi med en stille vandring i den mørke skov. Turen vil være et par kilometer. Her får du brug for at lægge ugen bag dig og få ugens mange tanker og oplevelser smidt ind på de store mentale hylder.

Efter turen er vi sammen om at lave rigtig god og varm efterårsklassiker med en lille lun dessert, så vi kan gå varme og mætte til ro. Efter maden er der både tid og plads til at sænke skuldrene ved det store bål eller krybe i posen og læse ved pandelygtens skær.

I forhold til sommerens Friday Night Out tager vi mørket til os og skruer ned for “festlighederne” og respekterer roen og mørket endnu mere.

Har du mod på at prøve kræfter med en aften udenfor, hvor mørket er dominerende. Du vil ikke være alene og vi er sammen om både at holde varmen, lave maden og vil tale om forskellige muligheder for at skabe et godt varmt underlag, inden vi går til ro.

Jeg håber, at du har mod på en vintertur

Velkommen til en aften kun for kvinder, hvor vi tilbringer en hyggelig aften med madlavning og overnatning i shelter midt i den smukke danske natur.

Der er parkering ganske tæt på og et muldtoilet, som fungerer rigtig fint.

Praktisk

Vi mødes efter arbejde fredag eftermiddag, hvor du hurtigt vil mærke, at naturen kan noget særligt. Hurtigt er ugen lagt bag dig og du får ro i kroppen og kan nyde en aften ved bålet – der er plads til alle uanset erfaring med udeliv. Du byder ind med dig og det du kan.

Outdoorklubben sætter rammen og sørger for mad og alt det praktiske, du skal kun tænke på din sovepose, dit liggeunderlag, en kop og noget bestik.

Tag en aften under åben himmel, inviter din veninde med og lad håret stå. Der er ingen krav til dig andet end du skal bidrage med det, du kan.  Alt andet sørger vi for.

Du skal ikke tænke på så meget – vi klarer det meste og resten hjælper vi hinanden med. Vi sørger for indkøb af alt, hvad du får brug for af mad og drikke.

Efter maden samles vi om bålet med et glas vin eller andet i hånden og lader snakken gå og nyder en rolig aften og får lukket ugen ned.

Er vejret ikke, som vi håber, så fortvivl ikke. Vi sørger for, at du kan komme i læ. Booker du for flere dig, må du meget gerne lige venindens navn i tekst i kommentarfeltet.

Du får tilsendt en pakkeliste senest søndagen før, vi skal mødes.

Når du tilmelder dig, accepterer du at deltagelse sker på eget ansvar og din tilmelding er bindende.

 

Yderligere information

Krav til deltagelse: ingen, men varmt tøj, liggeunderlag og sovepose er en god ting.
Tid og sted: Fredag d. 3. nov kl. 16.00 til lørdag d. 4. nov. kl. 10.00.
Sted: Rude Skov (Mødested og forslag til pakkeliste tilgår ved tilmelding)
Maks. antal deltagere: 18

Har du brug for særlig kost, bedes du selv tage det med.

 

375,00 kr.