Sheltertur for familier 5. – 6. september

Kom ud i naturen med hele familien, når vi inviterer til shelterovernatning i Ballerup for familier d. 5.-6. September 2025. Der er mulighed for at se naturen oppe fra, når vi klatrer op i træerne, og for at finde roen ved bålet med en snitte-pind. Der er aktiviteter både for store og små, og sammen får familien nogle dejlige oplevelser i naturen.

 

Vi mødes fredag eftermiddag med mulighed for ankomst fra kl. 15-17. Eftermiddagen går med at finde på plads i shelterne, tænde bål med tændstål, snitte og lave aftensmad over bål. Hvis nogen kommer tidligt er det også muligt at træklatre allerede fredag

Kl. 18 spiser vi et dejligt fælles måltid mad med 2-3 børnevenlige retter inklusiv en sød dessert. Bagefter vil der være en lille gåtur efter reflekser på området inden vi samles om bålet til en fælles godnathistorie, mens vi kigger ind i flammerne eller snitter i en pind. Til slut putter børnene trætte i shelters eller telt, men de voksne er selvfølgelig velkomne til at hygge ved bålet i længere tid.

Lørdag morgen laver vi en simpel morgenmad med et lækkert twist. Mens vi pakker sammen og rydder op vil der være mulighed for at se skoven fra oven, når vi klatre højt op i en Douglasgran. Vi slutter efterhånden som alle har klatret, men senest kl. 12.

Så er weekenden stadig lang, men I har fælles oplevelser og naturens ro med jer hjem. En kort get-away, der føles som en hel lille ferie.

Træklatreaktiviteten foregår med klatreseler og reb og varetages af en certificeret instruktør. Alle kan være med, både børn og voksne. Det kræver ingen særlige forudsætninger eller fysik.

Vi har fået lov at låne shelterne på Ballerupspejdernes dejlige område, hvor der også er gode klatretræer og en lille sø. Der er toilet på området og en dejlig bålhytte, så vi kan lave mad og spise i tørvejr uanset vejret.

Outdoorklubben ønsker at give jer som en familie en fælles oplevelse uden at det skal være for besværligt. Du har selv ansvaret for dine børn. Vi sætter rammerne og sørger for aktiviteter, mad, brænde, vand og meget, meget mere. Hvis I er mere til at overnatte i telt er I selvfølgelig meget velkomne til at tage jeres eget telt med.

Prisen for dette er 350 kr pr person, børn under 3 år er gratis.

For dette får I: 

  • Program
  • Træklatringsaktivitet med certificeret instruktør
  • Lån af snitteknive
  • 3-retters menu på bål
  • Refleksløb og godnathistorie
  • Morgenmad
  • Brænde
  • Lån af udstyr, undtagen sovepose, liggeunderlag, tallkerken, kop og bestik. Resten kan du låne af os.

Bemærk, at du skal booke både til dig og dine børn, prisen gælder uanset alder, men børn under 3 år er gratis.

Yderligere information

Krav til deltagelse: ingen, men varmt tøj, liggeunderlag og sovepose er en god ting.
Tid og sted: Fredag d. 5. september kl. 15-17 til lørdag d.6. september kl. 10-12.
Sted: Pæremose Havn i Ballerup (mødested og forslag til pakkeliste tilgår ved tilmelding)
Maks. antal deltagere:  15

Af hensyn til indkøb, vil vi meget gerne vide, om nogle spiser vegetarisk/vegansk, andre kosthensyn bedes I selv sørge for.

Skriv gerne navne på deltagere og om I forventer at blive og sove.

Arrangementet bliver gennemført ved min. 10 tilmeldte deltagere. Tilmelding er senest mandag d. 1. September kl. 23.55. Bemærk. Deltagelse sker på eget ansvar, tilmeldingen er bindende og beløbet refunderes ikke ved afbud.

Yderligere information

For dette får I: 

  • Program
  • Træklatringsaktivitet med certificeret instruktør
  • Lån af snitteknive
  • 3-retters menu på bål
  • Refleksløb og godnathistorie
  • Morgenmad
  • Brænde
  • Lån af udstyr, undtagen sovepose, liggeunderlag, tallkerken, kop og bestik. Resten kan du låne af os.

Bemærk, at du skal booke både til dig og dine børn, prisen gælder uanset alder, men børn under 3 år er gratis.

350,00 kr.