Sheltertur for familier 8. – 9. maj

 Kom ud i den grønne forårsskov med hele familien, når vi inviterer til shelterovernatning for familier d. 8.-9. Maj 2026 i Jonstrup Vang (Ballerup). Nyd nogle timer sammen med leg, madlavning på bål og samvær i naturen, inden I går til ro i shelters med udsigt til naturen.   

Forårsskoven viser sig fra sin smukkeste side i maj, vejret er lunt, det er lyst lige til vi skal til ro, solsorten synger godnat og myggene er stadig få. Det perfekte tidspunkt at overnatte ude med familien. Mærk foråret, roen og nærværet, når I er sammen om aktiviteter, madlavning og overnatning i naturen. 

Vi mødes fredag eftermiddag med mulighed for ankomst kl. 16-17. Vi finder på plads i shelterne og når alle er ankommet leger vi et par fælles lege, hvor alle kan være med og får grinet og bevæget sig. 

Herefter er det tid til aftensmad, som vi hjælpes med at lave over bålet – tre retters børnevenlig bålmad. Dem der har lyst, tænder bålet med tændstål. Der vil også være mulighed for at snitte og måske prøve vores slackline. 

Inden mørket falder på, er der mulighed for at gå lidt på opdagelse i skoven, lytte til fuglene, eller bare hygge ved bålet. Til sidst samles vi om bålet og hører en fælles godnathistorie mens vi kigger ind i flammerne.  

Så er det sovetid før børnene, men de voksne er selvfølgelig velkomne til at hygge ved bålet i længere tid.  

Hvis man ikke har lyst til at blive og overnatte, er man også velkommen til at tage hjem, når hovedet og kroppen er mæt af natur. 

Lørdag morgen laver vi en simpel morgenmad med et lækkert twist, inden vi pakker vores ting sammen og siger tak for denne gang omkring kl. 10.  

Så er weekenden stadig lang, men I har fælles oplevelser og naturens ro med jer hjem.  

En kort get-away, der føles som en hel lille ferie. 

Outdoorklubben ønsker at give jer som en familie en fælles oplevelse uden at det skal være for besværligt. Du har selv ansvaret for dine børn. Vi sætter rammerne og sørger for aktiviteter, mad, brænde, vand og meget, meget mere. Der er vand på pladsen. Hvis I er mere til at overnatte i telt er I selvfølgelig meget velkomne til at tage jeres eget telt med, ellers finder vi plads til alle i shelterne. 

Prisen for dette er 300 kr pr person, børn under 3 år er gratis.  

 For dette får I: 

  • Program
  • Fælles lege
  • Lån af snitteknive
  • 3-retters menu på bål
  • Morgenmad
  • Lån af udstyr. Medbring selv sovepose, liggeunderlag, kop og bestik. Resten kan du låne af os. 

Børn under 3 år skal ikke have billet, men skriv gerne ved tilmelding at de er med. 

Yderligere information 

Krav til deltagelse: ingen, men varmt tøj, liggeunderlag og sovepose er en god ting. 
Tid og sted: Fredag d. 8. maj kl. 16.00 til lørdag d. 9. maj kl. 10.00. 
Sted: Fuglehavehusshelterne i Hareskoven (Parkeringsvejledning og forslag til pakkeliste tilgår ved tilmelding). Det er muligt at parkere 5 minutter gang fra shelterne og bus 147/157 stopper 15 min gang væk. Hvis I har brug for hjælp til at bære jeres ting det sidste stykke så kontakt os, så hjælper vi. 
Maks. antal deltagere:  15 

Af hensyn til indkøb, vil vi meget gerne vide, om nogle spiser vegetarisk/vegansk, andre kosthensyn bedes I selv sørge for.  

Skriv gerne navne på deltagere og om I forventer at blive og sove, tak. 

Arrangementet bliver gennemført ved min. 8 deltagere. Bemærk. Deltagelse sker på eget ansvar, tilmeldingen er bindende og beløbet refunderes ikke ved afbud. 

Yderligere information

Prisen for dette er 300 kr pr person, børn under 3 år er gratis.  

 For dette får I: 

  • Program
  • Fælles lege
  • Lån af snitteknive
  • 3-retters menu på bål
  • Morgenmad
  • Lån af udstyr. Medbring selv sovepose, liggeunderlag, kop og bestik. Resten kan du låne af os. 

Børn under 3 år skal ikke have billet, men skriv gerne ved tilmelding at de er med. 

300,00 kr.