Træklatring for børn og voksne 3. maj

Træklatring i den smukke forårsskov, leg på naturlegeplads, måske et lille bål. Lyder det som noget for dig, din familie eller din ven/veninde?

Søndag d. 3.maj er det muligt at prøve kræfter med træklatring ved naturlegepladsen Haren i Ådalen. En udfordring og en stor oplevelse for store og små.

Vi sætter reb op på et stort lindetræ tæt ved legepladsen og så er det med seler og reb muligt at klatre omkring 10 m op og nyde udsigten udover den smukke grønne skov. Træet er let at klatre i og selv mindre børn kan komme let i gang, men det er også en sjov oplevelse for voksne at komme op i toppen. Vi har seler til alle størrelser, så voksne såvel som børn helt ned til 3 år kan prøve at komme lidt op i træet. Det kræver ingen særlige forudsætninger eller fysik. Klatreaktiviteten vil være varetaget af en certificeret instruktør og sikkerheden er i top.

Når man ikke klatrer er der mulighed for at lege på den dejlige naturlegeplads Haren i Ådalen, gå på slackline eller spise medbragt mad – måske endda en snack over bålet.

Pris: 80 kr pr person (børn under 4 år behøver ikke købe billet) for det får I træklatring, lån af udstyr og mulighed for slackline.

Sted: Aktiviteten finder sted ved Haren i Ådalen, parkering ved Larsbjerggård, Harrestrupvej 128, 2740 Skovlunde. Herfra er der en kort gåtur af grusstien til legepladsen, vejen til klatretræet vil være markeret med hvide stofstrimler fra shelteren på legepladsen.

Medbring: Tøj efter vejret, som I kan bevæge jer i. Eventuelt kaffe, the og mad til at nyde på legepladsen før/efter klatring. Der er bålsted og brænde på legepladsen og I kan være heldige, der er gang i et bål, når I kommer.

Bemærk! Arrangementet bliver gennemført ved min. 5 deltagere. Tilmelding er bindende og beløbet refunderes kun ved afbud aflysning af arrangementet fra arrangørens side. Deltagelse sker på eget ansvar.

 

Yderligere information

Dato: 3 maj.
Tid: 14.00 – 16.00

  • Lån af sele
  • En god dag i skoven
  • Mulighed for at udfordre dig selv
  • Uddannet træklatreinstruktør

80,00 kr.