Træklatring mandag d. 6. april (2. påskedag) kl. 13-15

Vil du og din familie prøve kræfter med træklatring? Og have nogle hyggelige timer i naturen sammen? Og nyde den lysegrønne forårsskoven fra oven?

Så er det nu I skal slå til! mandag d. 6. april inviterer vi til træklatring og bålhygge for familier. Både børn og voksne får mulighed for at komme til tops i et træ og ved bålet kan man snitte, bage pandebrød og drikke varm kaffe, the og kakao. Den primære målgruppe er familier med børn i alderen 5-15 år, men både yngre og ældre børn er velkomne og kan sagtens få en sjov dag.

Med seler og reb er der mulighed for at klatre cirka 10 m op i en stor rødgran. Alle kan være med, både børn og voksne. Det kræver ingen særlige forudsætninger eller fysik. Klatreaktiviteten vil være varetaget af en certificeret instruktør og sikkerheden er i top.

Pris: 150 kr pr person (børn under 5 år behøver ikke købe billet).

Hvad får I?

  • Klatring med certificeret instruktør
  • Guide til bål og snitteaktiviteter
  • Pandebrød og varm drik
  • Bombebane
  • Lån af knive og materialer til snitteaktivitet
  • Slackline i skoven

Sted: Aktiviteten finder sted nord for Oxbjerget, Glostrup, præcis pin sendes til de tilmeldte et par dage før. Der er god mulighed for at parkere ved Oxbjerg, hvor bus 141 også stopper. Herfra er der 10 minutters gang til klatretræet og shelteren.

Anbefaling: 10 minutters gang fra klatretræet finder I den kæmpestore sten Hvissingestenen, der bestemt er et besøg værd, når man er i området.

Medbring: Tøj efter vejret, som I kan bevæge jer i. Kop til varm drik.

Bemærk! Arrangementet bliver gennemført ved min. 10 deltagere. Tilmelding er senest torsdag d. 2. april kl. 23.55. Tilmelding er bindende og beløbet refunderes kun ved afbud aflysning af arrangementet fra arrangørens side. Deltagelse sker på eget ansvar.

 

Yderligere information

Hvad får I?

  • Klatring med certificeret instruktør
  • Guide til bål og snitteaktiviteter
  • Pandebrød og varm drik
  • Bombebane
  • Lån af knive og materialer til snitteaktivitet
  • Slackline i skoven

150,00 kr.